Searchers International

Ingen dikkedarer - ingen hokus pokus!


Vores processer er gennemprøvede og baseret på den nyeste viden i branchen med et solidt afsæt i mere end 20 års erfaring indenfor rekruttering.

Headhunting & Rekruttering - intet andet

I Searchers International har vi et eneste formål: at finde de rette medarbejdere til vores kunder.

På det område er vi specialister og det er derfor vores ydelser altid skaber målbar værdi. Det er også derfor vores kunder vælger os igen og igen.


Vores fokus er på to ting: Search og Rekruttering i deres mest rene former. Nogle gange er det svært, andre gange lidt lettere. Lige meget hvor udfordrende en opgave vi får stillet arbejder vi koncentreret og målrettet indtil opgaven er løst.

Vi har skabt værdi siden år 2000

En ubesat stilling skaber ingen værdi, men dræner tværtimod virksomhedens ressourcer, og det har man jo ingen nytte af. Det er derfor altid en god investering at få stilligen besat hurtigst muligt af den mest kvalificerede kandidat.


Hos os er processen i højsædet. Vi mestrer den, og vores kompetencer og erfaringer er derfor ikke begrænset til enkelte industrier. Vi kan det hele indenfor vores felt, og skræddersyr vores proces til vores kunders behov. Så hvis I gerne vil omsætte jeres potentiale til reel værdi, så tøv ikke med at tage kontakt til os!

Searchers International

Hvorfor os?



Vi er effektive

Kort og godt: vi leverer på vores aftaler. Det skyldes til dels vores effektive rekrutteringsproces, men i lige så høj grad vores unikke arbejdskultur. Vi er direkte og udfordrende i vores tilgang til opgaverne, afskyr lappeløsninger, og løber ikke rundt i cirkler. Vi spilder ikke vores kunders tid - eller vores egen.



Netværket

Vores mange års erfaring har ikke blot gjort vores rekrutteringsproces og arbejdskultur knivskarpe - de har også været med til at udvikle vores store netværk af kontakter. Et veludviklet netværk er et aktiv som er uvurderligt, og som kan være med til at gøre livet lettere. Når det er sagt, så kan vores proces sagtens stå alene - men det skader aldrig at have et es i ærmet.



Danmarks længste garantiperiode ved Search

Hvis brugen af en ekstern partner skaber uro i maven, så tag det roligt: vi leverer en garanti på minimum 2½ år. Den minimere risikoen for jer og det er intet problem for os da den sjældent bliver taget i brug. Denne garanti gælder ved Searchprocesser. I Rekrutteringsprocesser giver vi normalt 6 måneders garanti

Ekstern rekruttering
Skaber det værdi?

Hvis I er i tvivl om et samarbejde med os vil skabe værdi for jeres virksomhed, så stil jer selv følgende spørgsmål:

  • Har I en ubesat stilling?
  • Mangler I den nyeste viden i feltet?
  • Ligger jeres kernekompetence ikke indenfor rekruttering?

Hvis svaret til de ovenstående spørgsmål er "Spot on!", så kan ekstern rekruttering skabe værdi for jer.


Ekstern rekruttering - Hvorfor det?

Hvis I går rundt og tænker over hvordan det kan være en fordel at benytte sig af en ekstern rekrutteringspartner, så lad os slå det fast her: det handler om én ting - værdi.


Som virksomhed har I en kernekompetence I excellerer i, som skiller jer ud fra mængden, og som skaber værdi for jer og jeres kunder. Det har vi også, og vores kernekompetence er rekruttering bestående af headhunting og search.


I et samarbejde med os vil vi fokusere på det vi er gode til - finde egnede kandidater, styre rekrutteringsprocessen, og give rekrutteringsrådgivning  - og I vil fokusere på det som I er eksperter i. På den måde spiller vi begge til vores styrker og skaber derved mest mulig værdi for jeres virksomhed.


Er I stadig usikre på om I skal overlade så vigtig en opgave til en ekstern partner, så tag eventuelt et kig på vores referencer. Vi har mange tilfredse kunder som er glade for at de valgte at benytte vores hjælp.

Search & Rekruttering
Forskellen

Search er en målrettet og struktureret proces, der har fokus på at finde kandidater, som matcher en given rolle og som ikke decideret havde tænkt på at søge nyt job. Disse kanddiater kaldes også ofte "passive" kandidater - i modsætning til de kandiater som fremfindes via Selection, som jo er aktivt søgende. Search kaldes også i daglig tale Headhunting. I modsætning til hvad nogle tror, så er Headhunting ikke begrænset til stillinger på højt niveau - idag foregår det på alle niveauer.



Rekruttering er en proces, hvor stillingen der skal besættes offentliggøres på relevante jobsites - derved når man typisk ud til langt flere end man kan ved search og motivationen for at være interesseret i en given rolle er allerede tilstede.

Vores Proces

Det er sådan set ret simpelt - og så alligevel ikke. Searchers International udfører Search efter passive kandidater i en struktureret proces, der starter med en indgående analyse. Dette gælder også, når vi laver rekruttering.


Den samlede process består af 10 trin og udføres i tæt samarbejde med kunden. Vi har meget stor erfaring i hvordan en headhunting eller Rekruttering udføres og hvordan man skruer tingene sammen så de giver resultater.


Det er ikke nødvendigvis hverken dyrt eller billigt - det er Value-For-Money - hver gang.


Vores processer kan udføres i Danmark eller i andre lande over hele kloden. Vi har et meget stort netværk af partnere og organisationer vi samarbejder med - vi har udover Danmark, løst opgaver i England, Tyskland, Finland, Sverige, Norge, Italien, Mexico, USA, Albanien, Marrokko og Kina. Vi har fundet udenlandske kandidater til stillinger i Danmark og fundet danskere i andre lande til stillinger i de lande osv. Vi ser ganske få begrænsninger i det globale felt.

Mapping

Nogle gange ønsker man at afdække om en specifik kandidattype findes i et specifikt marked. Fx kunne det være interessant at vide om der er egnede kandidater, før man som organisation går ind i et nyt forretningsområde. Det kunne også være man vil vide hvilke nøglepersoner, der sidder hos konkurrerende virksomheder, før man starter et nyt område op.


Mapping er svaret på dette.


Det er et strategisk værktøj som hjælper med at målrette rekrutteringsprocessen og samtidig giver organisationen værdifuld indsigt i branchen. Det er derved ikke kun et vigtigt element indenfor rekruttering, men kan ofte også tilføre værdi til strategi- og marketinginitiativer i andre dele af organisationen.


Mapping udføres som en delproces til en samlet search. Måske ønsker man kun at få udført mappingen, hvorefter organsiationen selv står for resten af processen. I andre tilfælde kobler man resten af processen på, fordi man via mappingen har fundet ud af at der faktisk er kandidater nok derude.

Værdien ved Mapping

Branchens succeskriterier
Hvis man er i tvivl om præcis hvilke evner og kompetencer der skaber værdi i branchen, kan man drage inspiration fra konkurrerende virksomheder. Ved at få klargjort typen af medarbejdere de har ansat kan man få en god ide om hvilke kompetencer der er værdsat i branchen.

Effektivisering af processen
Nogle gange har man brug for at en rekrutteringsproces går specielt hurtigt. Det kan være man gerne vil kapitalisere på en tidsbegrænset markedsmulighed, eller at en essentiel stilling er ubesat.

Hvad end årsagen er, er det en fordel allerede at vide hvor det nødvendige talent kan findes. På den måde spilder man ikke tiden med at lede forgæves og man kan i stedet høste den ekstra værdi en hurtig ansættelse kan bringe med sig.


Personlighedstests

Hvis I gerne vil have et objektivt indblik i jeres potentielle medarbejders kognitive evner, så er dette også noget vi kan hjælpe jer med. Vi har rig erfaring med de mest populære personligheds- og IQ-tests, og udfører gerne disse som del af en rekruttering.

Vi tilbyder følgende personligheds- og IQ tests:

Samarbejdspartnere

For at sikre at jeres nye medarbejdere får den bedste opstart, tilbyder vi supplerende services gennem vores samarbejdspartner.


HR-Afdelingen

Efter en succesfuld rekruttering er det vigtigt at hjælpe sine nye medarbejdere med at finde deres plads i virksomheden. HR-Afdelingen tilbyder onboarding, medarbejderudvikling, samt en lang række andre HR services hvis I mangler hjælp med dette.

Delprocesser

HR funktionen er vigtig for os - hvis I altså har en. Vi samarbejder gerne og deler de informationer, som man kan og må i løbet af en proces. Har I brug for hjælp til en enkelt opgave, men ikke hele rekrutteringsprocessen, så vil vi stadig gerne hjælpe jer.


Alle vores processer kan udføres i mindre bidder:

  • Vil I have os til at analysere en stilling og lave en rollebeskrivelse - intet problem!
  • Ønsker I at få lavet interview med udvalgte kandidater - værsgo!
  • Skal der prikkes til en kandidat, men kan I af en eller anden årsag ikke selv gøre det - overlad det til os.


Kort sagt: vi er fleksible.


I sidste ende er det op til jer om I har brug for en hel proces eller en enkelt del af den - vi er bare glade for at kunne hjælpe. Se den samlede oversigt over vores processer, og udvælg selv de dele I har brug for! Hvis I stadig er i tvivl om hvordan en delproces kan hjælpe jeres virksomhed, så tag kontakt til os og lad os komme jeres tvivl til livs!


Kan man nøjes?


Ja det kan man! Om det så er den smarteste løsning kommer selvfølgelig an på konteksten. Men nogle gange kan det faktisk være en fordel ikke at begynde en hel rekruttering. Det kunne for eksempel være hvis I...


Kan varetage processen selv

Hvis I selv har både tiden og kompetencerne til at finde de rette kandidater til jeres virksomhed, ja så er der ingen grund til at starte et helt rekrutteringsforløb med et eksternt rekrutteringsfirma!


Men det kunne jo være at I gerne ville spare lidt tid på nogle af delelementerne i en rekruttering, så I i stedet kan fokusere jeres ressourcer der hvor I mener jeres kompetencer gør den største forskel. Hvis det er sagen, er det ofte en god idé at kigge til et rekrutteringsbureau og effektivisere jeres rekruttering!


Mangler ekstra hænder

Nogle gange skal en rekruttering gå stærkt. Her kan det være en fordel at tage kontakt til os da I ellers kan risikere et ulykkeligt alternativ:  en forhastet rekruttering. Det er der ingen der vinder ved - tværtimod.