Du er i fokus!


Det er kandidaten som er stjernen under en rekruttering.


Husk det når vi ringer til dig!

Hvem er du?

Du kan være aktivt jobsøgende, åben over for nye muligheder, eller helt og aldeles tilfreds med dit nuværende job. Hvad end der er tilfældet, så kan det være at du en dag bliver ringet op af os. Grunden til det er såmænd meget enkel: vi har en stilling der skal udfyldes og din profil matcher rollen.


Der er ikke noget at være forbavset over. Du har arbejdet i branchen i noget tid eller har evner og erfaringer som er nyttige i stillingen. Du er attraktiv, og bliver sikkert ikke fortalt det ofte nok. Men vi ved det. Det er derfor vi ringer. Tag det som et kompliment.

Hvordan fandt vi dig?


Måske undrer du dig over hvordan vi har fundet frem til dig. Bare rolig, vi lurer hverken om gadehjørner eller kigger i din personlige post.


Vi har højst sandsynligt fundet dig på LinkedIn eller via en af dine bekendte. Vidste du at mere end 70% af recruitere benytter sig af LinkedIn? Vi er en del af den statistik og vil meget gerne have dig i vores netværk. Det kan aldrig skade at være connected med en headhunter!


Klik og connect

Processen

Efter du har indvilliget i at tage del i processen, ja så sætter vi processen i gang! Nedenfor kan du se hvad det betyder for dig.

Du får en besked i indbakken, en SMS eller et opkald fra os. I de fleste tilfælde fortæller vi dig ligeud hvad det handler om: "Jeg er Headhunter og jeg har en spændende stilling, som jeg godt vil tale med dig om" - og så starter dialogen. Vi taler fortroligt med dig og prøver at afdække om du er motiveret for et skifte og om den rolle vi arbejder med er et match for dig.

Når du siger ja til at være med i rekrutteringsprocessen får du en grundig rollebeskrivelse tilsendt. Det giver dig muligheden for at danne et overblik over hvad stillingen reelt set handler om. Husk at du til enhver tid har ret til og mulighed for at sige, at interessen ikke helt er der - vi gør jo det samme den anden vej - så er vi lige gode venner for det. 

Der er altid et godt forarbejde forbundet med at vi kontakter dig, men indimellem har vi ikke et stort nok kendskab til dig. I det tilfælde beder vi dig måske om dit cv og yderligere oplysninger.

Hvis virksomheden er interesseret, og hvis du selv er med på eden, så bliver du præsenteret for vores kunde. Dette møde giver både dig selv og virksomheden mulighed for at stille uddybende spørgsmål og se hinanden an.

Går mødet godt, så skal der tages tests og referencer og du skal måske mødes med flere fra virksomheden.

Hvis det hele bare spiller, så får du i sidste ende tilbudt en kontrakt og vi hjælper dig gerne med at få en god aftale på plads. Dog skal du huske at virksomheden er vores kunde, og det derfor altid er en god idé at du rådfører dig med kontakter som har erhvervsmæssig indsigt. Når det er sagt, så vil vi selvfølgelig gøre vores bedste for at få en kontrakt i hus som begge parter er tilfredse med. Vores eget honorar afhænger af det.

Når kontrakten er skrevet under, og du har arbejdet i virksomheden i lidt tid, så får du endnu et opkald fra os. Denne gang vil vi gerne høre hvordan det går dig, om du trives, og om alt er som det skal være. Du er vigtig for os, også efter processen er slut, og vi vil meget gerne holde kontakten.

Er du nysgerrig på andet i rekrutteringsprocessen?
Se processen fra vores side af bordet.

Ofte stillede spørgsmål


Hvor lang er processen?

Det er et godt spørgsmål, og svaret på det varierer meget. Nogle gange kan en rekruttering tage få uger, andre gange flere måneder. I vores erfaring er det dog sjældent at det tager længere end 3 måneder, men hvis kabalen ikke går op så kan det godt tage længere tid.


Har I en CV-database?

Endnu et spørgsmål vi støder på ofte, og denne gang er svaret: nej, det har vi ikke, og det er der en grund til.


Alle vores processer tager udgangpunkt i en afdækning af tilgængelige kandidater på det givne tidspunkt. Vores kunder forventer således en fuld proces og ikke bare, at vi trækker skuffen ud og tager de cv'er, der ligger dernede. Derfor starter vi i princippet forfra hver gang.


Men det betyder jo ikke, at du ikke kan være i vores netværk, så det er lidt nemmere at finde dig i selve søgeprocessen.
Connect med os på LinkedIn.